Sex do's and don'ts i Barcelona

I dag skulle vi giftes.

I dag skulle Lasse og jeg giftes. Det skal vi i stedet først om tretten måneder. Men eftersom det er vores fake bryllupsdag i dag, og jeg har fået ret mange spørgsmål på, hvordan det bryllup egentlig skal afvikles, tænkte jeg at idag er den perfekte dag, til at fortælle lidt om det.

Hvad er mere romantisk end et helt vildt intimt og roligt bryllup? Med en yndig og afdæmpet hæklet hvid brudekjole på et Morten Korch-agtigt sted, hvor alt bare ånder fred og idyl, og man invitere de nærmeste venner og familie så man ikke bliver mere end en 20-30 stykker?

Ærligt talt, så ville jeg sajøst ønske, at jeg kunne svare ”INTET, FOR SADEN! LESS IS MORE!”, for less is more er på mange måder bare ikke ’more’ for mig, og det er jo på flere punkter ærgeligt. For lad os da lige være ærlige igen, less is often less expensive.

Men uanset hvor meget jeg end kunne tænke mig at være sådan en helt jordnær pige, der kan holde tingene low key bliver jeg det aldrig. Jeg har en eller anden evne til at sprænge alting ud af proportioner, og hvilken gave. Spørg bare Lasse. Han elsker det, det er jo i sandhed en fornøjelse at finde sig en kvinde, der siger, at hendes fødselsdag kan holdes for et par hundrede kroner, men på uransagelige måder altid ender i et højere firecifret beløb. Telløk med fødselsdagen, Line, og telløk med at ha’ fundet så talentfuld en kæreste, Lasse.

Så han vandt jo det helt store lotteri, da vi gik i gang med at planlægge bryllup. Lasse startede med at spørge mig, hvor mange gæster jeg regnede med, at vi kunne holde det på. Jeg tænkte mig om og svarede ’50’, det synes jeg selv var højt sat.

Men altså ikke nok med at jeg ikke kan tilegne mig less-is-more-konceptet, jeg har helt og aldeles heller ingen realitetssans what so ever viser det sig jo. Jeg synes, at 50 er et cool tal. Man ved at alle inviterede står en nær. Man hviler lige som lidt i sig selv, hvis man inviterer 50. Men sidst vi tjekkede var gæstelisten ved at runde de 110 gæster, og der er kommet flere mennesker ind i vores liv, siden da, som vi også skal invitere.

For vi skal invitere igen. Vi inviterer til vores bryllup to gange – nej, det er heller ikke særlig less is more at udskyde bryllup et helt år, bare så jeg kan sende to invitationer. Okay, hvis du ikke fik læst den rigtige årsag til, at vi udskød brylluppet, kan du gøre det præcis lige her.

Ikke nok med at gæstelisten er mere end fordoblet, det hele synes lige som at tage en ekstra dimension, hver gang vi taler om det. Skulle nogen feks være i tvivl om, hvordan min brudekjole bliver, kan jeg på nuværende tidspunkt afsløre, til læseren, der ikke har regnet den ud endnu, at det ikke bliver nogen særligt chilleren affære. Folk skal lissom ikke være i tivivl om, hvem der bliver gift den dag. Og der kommer jo mange gæster, så jeg tænker på mange måder, at kjolen skal være stor nok til at agere blikfang imellem 110 mennesker.

Jeg har ikke fundet den endnu, og jeg kan da lige flettte ind at selve det at finde den også er blevet til en form for event. Jeg kan med andre ord skabe en fest i planlægningen af en anden fest. Vi bliver ti glade kvindfolk, når vi en dag i februar tager i, hvad jeg regner med bliver Panayotis i Vejle. Inden har vi været til champagne brunch, og om aftenen skal vi i byen og fejre min nyerhvervede beklædningsgenstand. Ja, vi skal ud og fejre at jeg har købt en kjole. Det er fandeme more is more.

På et tidspunkt skulle vi bestille bryllupskage. Og jeg føler, at lige nu er et rigtig godt tidspunkt at forælle mine læsere, at jeg vitterligt elsker romkugler. Næsten lige så højt som frysefritter og Tuborg. Nok faktisk højere end begge. Jeg får derfor præsteret i en lille Aperol Spritz-rus på skiferien at fremstamme følgende ord til Lasse foran min familie: ”Hvis du virkelig elsker mig, så får vi en kæmpe romkugle som bryllupskage”. Den bliver ikke kæmpe, men Lasse elsker mig virkelig, så nu har vi aftalt med bageren, at han udover bryllupskagen laver et hav af romkugler i konfektstørrelse. Seriøst. Jeg elsker det, og jeg er pænt sikker på, at vores bryllup bliver det første i historien med petit four-romkugler – OG en ordentlig satan af en pæn og nydelig bryllupskage. Det er ikke særlig less, men det er fandeme lækkert. For romkugle-elskeren, safølli.

Stedet vi skal holde det er heller ikke særlig less. Det er i Danmarks pæneste park, der har et kæmpestort ’glashus’ inde i midten, hvor vi både har sal til at spise, barområde og lounge område. Haven er absurd smuk og 10.000 m2 stor, og vi har den mere eller mindre for os selv. Super u-less. Vores vært derfra spurgte om vi skulle have fri bar i cocktails hele natten, og det var skideskægt, at han betragtede det som et reelt spørgsmål.

Vi skulle selvfølgelig også vælge noget musik til dagen. Og her står et hvert brudepar selvfølgelig med tre muligheder: DJ, live band, eller fyr op for Spotify i et AUX stick. Den sidste var udelukket, for vi er i tvivl om vi har råd til at beholde vores Spotify abonnement et helt år endnu. Vi vil skidegerne have live musik, men jeg på mange måder imod, at de går af kl. 1-2 stykker og så skal festen dø. Det problem ville man ikke have med en DJ. Men igen, en DJ kan ikke levere livemusik. Jeg ramte hermed et reelt dilemma, men Lasse følte ikke jeg skulle bryde mit blonde hoved med så store eksistentielle dilemmaer, så han bookede begge dele, således at DJ går på, når bandet går af. More is More, venner.

Jeg glæder mig latterligt meget til august næste år. Og jeg er helt inderst inde virkelig lykkelig over at jeg har fået et år mere til at glæde mig, ellers havde jeg vågnet op i morgen, hvor det hele havde været forbi. Og jeg ved, at jeg bliver helt depri, når den her more-is-more-fest er slut. Nu har vi et år mere til at eskalere tingene endnu mere op, og jeg kunne ikke være gladere for det.

8 kommentarer

  • Elvira

    Jeg har engang lavet en fødselsdagskage, der så helt almindelig ud (ja, okay, den var pyntet og formet som en kage med en hobbithytte og en Gandalffigur i fondant ovenpå) – og den var lavet af ren romkuglemasse 😂 Nogle af gæsterne blev lidt overraskede, men fødselsdagsbarnet var lykkeligt 😁 Jeg tænker, at noget lignende kan gøres som bryllupskage, men man skal bare huske, at det er siiiiiiindsygt tungt 😂🙈 Tak for en underholdende blåk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Linedansen

      haha, jeg synes det lyder som den helt perfekte fødselsdagskage!
      Tak for en sød kommentar!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janne

    Jeg tager ud til bryllupper , fødselsdage etc og laver mad… og der var sidste år , et par som havde kørt DK rundt og ledt efter de bedste romkugler.. da de fandt dem, bestilte de romkuglerne som bryllupskage.. Bageren og konditoren byggede romkuglerne op ,som bryllupskage på de specielle stativet…

    Det var megafedt, og jeg var MEGET misundelig😍😁

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Linedansen

      EEEEEJ, så var vi alligevel ikke de første. ÆV!:-D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Oh my er det overhovedet en mulighed? Jeg skal dæleme også have en gigantisk romkugle!! Håber I får den bedste dag med lige så skønt vejr som i dag 🌻

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Linedansen

      Hvis man betaler, hvad det koster, kan man få ens bryllupskage præcis som man vil 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, fantastisk – romkugler er så godt 😀 Håber I får det bedste bryllup.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Sex do's and don'ts i Barcelona