Deep throat problems.

Sex do’s and don’ts i Barcelona

Hvis du sidder som læser, og tænker ”ehm, jeg fulgte med på din instagram, da du var i Barcelona i sidste uge, du var fuld hele tiden, hvorfor skal jeg lytte til dig”, har du delvist ret. Eller… bare 100% ret. Men Barcelona handler altså lidt om at være lidt snaldret hele tiden. Derudover er det her fjerde gang indenfor en periode på tre år, at jeg er der. Ikke at jeg var mere ædru de andre gange.

    1. 1. Don’t: Lad være med ever at bestille én ret. Det er mekka for social dining, og når du kigger på deres kort, skal du og din homie bare vælger 4-6 ting fra deres ’Pica-Pica’ eller Tapas liste. Du kan bestille en dig en bolo hvis du er i Italien. Eller i Danmark for den sags skyld. Lad være at tage til Barcelona for det. Du tager heller ikke til Italien for at bestille frikadeller. Hvis du skal have frikadeller skal du fandeme blive hjemme.Do: Bestil ALTID sortfodsskinke. Pata Negra, Iberic Ham, kært barn har mange navne. Det kan godt være du synes at Brugsens serrano-skinke er pænt sej at tykke sig igennem, når man spiser det rent. Men det er også lidt som at sammenligne koteletter og flæskesvær – samme dyr, men den ene er en udsøgt spise man altid snyder sig til ekstra af, og den anden er kun god i fad med ekstra fløde – igen hvis det her virker helt absurd for dig og en tørstegt kotelet er noget du skal have hver dag, så skal du ikke til Barcelona. Sortfodsskinke smager vildere end noget du har prøvet i Danmark, det smelter på tungen og kan alt. Lev af det hvis du kan. Drop vegetarlivet bare for et par dage, catalanerne sladrer fandeme ikke. (Diverse menukort har tit også serranoskinke på kortet, det er IKKE det du skal bestille, det ér, hvis den ikke fes ind – Spaniens kotelet.)

      2. Do: Lad alt du ved om dagsrytme blive i Danmark. Skal du være fuld? Gør det kl. 14! Skal du have aftensmad? Gør det kl halv ti om aftenen! Skal du ud og shoppe? Gør det kl. 17!

      Don’t: Lad være at drik dig en brandert på kl 21 som du ville gøre herhjemme. Spanskerne har regnet den ud. Daydrink din øl og sangria inden en supersen aftensmad, og du har ingen tømmermænd dagen efter og kan således gentage rutinen. Eller bevares, gøre noget mere kulturelt.

      3. Do: Du er et fornuftigt menneske, og du ved godt at du skal besøge Sagrada Familia. Men hvad du måske ikke vidste var, at du skulle have audioguides med i købet. Jeg har, grundet min enormt kulturelle opvækst, besøgt størstedelen af Sydfrankrig og Toscanas katolske kirker, og min far har lært mig alt om Michelangelo, men der er ikke noget, der slår et guidei besøg i Gaudis kirkeværk. Jeg er ikke religiøs. Bff er hverken døbt eller konfirmeret, alligevel nåede vi begge at tænke, at det var på tide med det der Gud. Gaudi er et geni. Kirken er beviset, og du regner aldrig, aldrig ever ud, hvor vildt det hele er gennemtænkt, hvis du ikke får det forklaret – jeg voucher hermed for en gedigen omgang goosebump-garanti.

      Don’t: Lad være at bilde dig ind, at I bare lige tager ud til Sagrada Famillia når I har lyst. Der er en alvorlig kø. Tag enten derud og køb biletter til et senere tidspunkt, eller køb dem på nettet, til det tidspunkt I ønsker, og spring køen over. Velbekomme.

      4. Do: Udnyt byens tagterrasser. Bff og jeg boede på en spansk udgave af Scandic, og prisen var også ret svarende, men det havde stadig vanvittig tagterrasse med infinity pool udover byen. Lasse og jeg blev kærester på en anden tagterasse i byen, der tilhører Mercer, et hotel i det gotiske kvarter. Den er åndssvagt flot, men åndssvagt dyr. En terrasse jeg har været på med dem begge, er den på Hotel Serras. Det er den lækreste. Du skal alti’ alti’ (ik’ i bil) tage op på Hotel Serras’ tagterasse. Du kan sippe Hendricks gin-tonics eller deres egen vodka-blåbær for 10€, mens du kigger ud over stranden og havet. Det er fandeme en fair deal.

      Don’t: Forsøg 0% at komme op på Mercers tagterrasse, hvis du ikke bor på hotellet. Lasse og jeg blev kærester deroppe. Så i vores dejlige eftermiddagsbrandert, ville jeg lige vise den til bff. Det var ret tydeligt, at selv hvis deres politik ikke havde været, at den kun er for gæster, var vi i vores meget afslappede outfit og attitude ÆK’ blevet inviteret derop.

      5. Do: Spis her: Llamber. Jeg har ikke været i Barcelona uden at spise der. Restauranten er i sig selv er en flybillet værdi. Lasse har været på alvorlige Michelin-restauranter, og han elsker den her over alt. Bff og jeg delte fire Aperol Spritz, to glas cava sangria, sortfodsskinke, brava kartoffler, gnocci med trøffel, bruschetta, entrecôte over spiseligt kul og sortfodsskinkekroketter for i alt 1100 kr. Jeg anslår at det præcis samme havde kostet i hvert fald tre gange så meget herhjemme.

      Don’t: Tag ikke en taxa derhen med mindre det er strengt nødvendigt. Llamber ligger lige op ad det Gotiske kvarter, som er et absolut must-visit-kvarter, i øvrigt lige ved siden af El Born, der er lige så meget et must-visit-kvarter. Det er sindssygt oldschool, og du skal allerhelst, hvis du kan komme til det, bo i det kvarter. Hvis ikke, så udnyt at du skal på Llamber, og brug tiden inden på at opholde dig lidt i de gader. Ja, I know, det virker pointless bare at gå hvileløst rundt i et kvarter. Men bygningerne er så flotte, og der er små nuttede ”alt i butikken koster 10€” tøjbutikker overalt, hvor man altid kan finde noget man ikke vidste man manglede.

      6. Do: Lad være med at købe snacks og mellemmåltider i supermarkeder. Skip for den sags skyld frokosten, og tag i La Bouqueria i stedet. Det er Spaniens Torvehallerne, og alt er to die for. Der er alt slags frisk udskåret frugt i kæmpe bægere for 1€, der er jorbær med choko på pind, der er kræmmerhuse med sortfodsskinke med og uden ost i, der er pandekager, der er seafood, der er bagere – alt. Nej der er ikke frikadeller eller koteletter. Men du skulle heller ikke være taget afsted i første omgang – det har vi talt om, ikk’ås.

      Don’t: Spis ikke på Ramblaen. Alvorligt. Det kan godt være det virker som stedet det hele sker. Men det er Europas største turistfælde. Hvis du partout skal spise super duper tæt på Ramblaen for at kunne sige det når du kommer hjem, stiller du dig omtrent halvvejs på den, og drejer ind på Placa Reial. Det er en skide hyggelig plads, der ligger klos op og ned af Ramblaen. Der er roligere end ramblaen, men stadig samme vibe. Restauranten ved Hotel Dó Reial lige på hjørnet, når du kommer ind, er den af de cirka ti restauranter på pladsen, der er bedst, men generelt er niveauet på pladsen lige et nøk højere end på den larmende, overcrowdede Rambla lige udenfor.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Deep throat problems.