Here for a good time, not a long time.

Here for a good time, not a long time.

I’m here for a good time, not a long time.

Jeg kan godt lide den sætning, måske fordi man oftest ser den brugt i sjove sammenhænge. Som teksten til et superplat meme, der handler om at ens venner drukner én i 60 kroners vodka fra Fakta. For det platte lag sætningen har fået gør, at jeg kan tage den til mig uden jeg gør det enormt højtideligt. Mere bare en sætning jeg bruger til at kunne grine af, at jeg kommer til tjekke ud fra verden lang tid før, jeg fylder halvtreds.

For panikken er ikke over, at jeg skal vinke tidligt farvel til alt det jeg kan li’. Panikken handler om, hvordan jeg når alt det, jeg kan li’. Og jeg kan li’ så meget. Så hvordan gør man? Sørger for at nå hele festen uden at gå glip af en anden fest? Det kan man jo nok ikke, og det er den sværeste erkendelse for en født FOMO som mig.

Jeg bor i Lasses hus i forstaden. Et hus han har købt med sin ekskone, boet i med sin ekskæreste, og nu huser mig i.

Lasse er 46. Han er introvert, og han elsker at spise på Michelin-restauranter.

Jeg er 25 (going on 26 – fuuuck!), ekstrovert (AF), og jeg hader gourmetmad, men elsker frikadeller og sovs.

Lasse sagde på et tidspunkt, at vi nok skulle nå det hele på den halve tid, se de syv vidundere, bestige et bjerg og besøge landsbyer i Afrika.

Men jeg skal ingen steder for at nå det hele. Det hele er lige her. Mine bedste veninder som driller mig, fordi jeg snakker for højt når jeg er fuld (og let’s be real, når jeg er ædru), min kæreste som vil give mig det hele på den halve tid, min familie som altid lader mig være festens midtpunkt, mine bonus-piger som jeg irettesætter for meget, fordi jeg vil have, at livet bliver sødere ved dem end nogen andre, og min lille hund William som gør for meget. Det er dem jeg vil nå. Og jeg vil nå dem så mange gange, at det ikke er muligt. Livet kommer bare ikke til at give mig tid nok.

En dag drikker de 60 kroners vodka fra Fakta uden mig, og det bliver rart for dem, at der er lidt mindre larm, lidt mindre tidspres, lidt mere opmærksomhed til de andre i familien, lidt færre irettesættelser og lidt mindre ’SÅ HOLD DOG KÆFT, WILLIAM!’

Og det værste jeg ved er, at jeg ikke skal med til den fest.

Indtil da skal jeg med til så mange som muligt. Man kan ikke leve sit liv med en frygt for at dø og gå glip af noget, og man kan ikke hele tiden fortælle sig selv, at man ikke må misse en fest. Balancen er sgu lidt svær at finde. Men så igen, jeg har heller aldrig haft noget godt balancepunkt med mine 180 centimeter og ikke-eksisterende motoriske evner. Men jeg kommer til at skrive en hel masse om at prøve at finde den.

Så stick around, hvis du vil følge med i Linedansen.

 

Kontrol, Skejby Sygehus, oktober ’16

   

25 kommentarer

  • Helle Hedemand

    Hej Line
    Tak fordi du deler og gør opmærksom på livet med nyt hjerte ❤️ Jeg har 19 år på bagen med nyt ❤️ Og håber på mange mange år endnu, men kender alle statestiker og forsøger også være realistisk, men er også håbløs naiv heldigvis. Glæder mig til følge med på bloggen 🤗

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Linedansen

      Hej Helle.
      Tak for din kommentar.
      Jeg håber alt det aller bedste for dig! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • karen

    Hej Line
    Tillykke med din Blog. Jeg glæder mig til at læse med. Har du en mail jeg på skrive til? kærlig hilsen Karen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Åh blir sku helt trist af og læse det indslag 😢 samme tid dybt imponeret over din åbenhed, tillid, styrke og livsvijle. Ønsker dig alt det bedste Line 😘❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Irene

    Kære Line. Ønsker dig et skønt liv. Jeg håber, at du når at få et ❤️ til, når den tid kommer. Hilsen en, som snart venter på nyre nr 3.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Arn Vic Juul

    Kære Line

    Verdens smukkeste og triste blog, men dit smil og livsglæde får os til at håbe, ønske og bede til at du må blive mindst 100 år <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Wow… var det mig, ville jeg nok bare sidde og tude 😮 kæmpe respekt for dit livssyn – håber du når de dejlige mennesker og William så mange gange som overhovedet muligt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Linedansen

      Haha, til gengæld lavede jeg ikke andet end at sidde og tude da min første kæreste slog op. Jeg er ikke spor cool på den måde, bare van til at det her er mine livsvilkår.
      Tak for dine pæne ord, Marie! Ha’ en god dag 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christian

    Hej Line,
    Så rørende at læse.
    Alt støtte herfra – håber og tror at medicinens udvikling er på din side – nægter acceptere et kort liv.
    Du har fundet en god mand – han vil om nogen altid være der for dig og din familie.

    Det er helt rigtigt lev i dag, drøm i morgen eller næste uge – men lev i dag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Linedansen

      Hej Christian.
      Tak for din søde kommentar – ja man må krydse fingre for, at nogle kloge mennesker snart finder ud af noget med nogle grishjerter eller stamceller.
      Jeg har nemlig Fundet en god mand, et godt hjerte og meget mere – jeg er enormt priviligeret!
      God dag, mange hilsner Line.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Thomas

    Sidder og læser artikel i EB har en dreng på 11 som er transplanteret for 2 år siden og tænker at han endnu ikke er klar over hvad der sker med ham og jeg bliver bange/ked af det på hans vegne da jeg ved at han “lever” på lånt tid

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Linedansen

      Kære Thomas.
      Det gør mig ondt at høre. Det er dog enormt vigtigt for mig at pointere at min prognose er enormt individuel!
      Jeg har for halvandet år siden, haft en slem afstødning, som jeg ikke opdagede i tide. Hjertet blev beskadiget og er ikke så stærkt længere som det burde.
      Det er selvfølgelig en længere historie, jeg sikkert skriver om en anden gang, men du er mere end velkommen til at kontakte mig pr mail hvis du har spørgsmål.
      Jeg er sikker på, at din dreng har fantastiske udsigter, og ikke står i samme situation som jeg! Mange tanker til dig og din familie.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michael Bjørnlund

    Mangler ord lige nu, men de skal nok komme på et lidt senere tidspunkt…. Men STOR STOR respekt til dig for at stå frem med din historie…..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja Kaalø Junge

    For silvan din saksetyv du skriver godt 👌🏻
    Jeg vil glæde mig til at følge dig på sidelinjen 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Linedansen

      Det er jeg så glad for, at du vil. Tror i mellemtiden at jeg er stoppet med at stjæle sakse 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ivan lerke

    En af mine rigtig gode veninder, havde planlagt sin bisættelse ned i detaljer, og hun tog røven på os alle, så vi vidste ikke om vi skulle græde eller grine.
    Hun havde en kæmpe samling af Barbie dukker, og da de 6 nærmeste tog fat i kisten, bragede Aquas Barbie Girl ud af højttalene.
    På den måde gjorde hun sorgen meget lettere, for der var humor selv til sidst.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Linedansen

      Hahaha, det lyder til at hun har skabt en begravelse der i sig selv var en fest.
      Det er fandeme godt klaret – humor kan redde næsten alting, det skal man aldrig glemme🙏🏼👍🏼!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Tak, Yndlings Line… du sætter ord på utrolig svære tanker og livsvilkår og viser et mod man meget meget sjældent ser i din, trods alt, unge alder.

    Stort knus!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Jeg har samme irendringer og følelser føler jeg. Vi er ens på mange punkter, såsom kærlighed til ældre mænd men det med at har meget men ville gerne have mere end det som kunne være at opleve forskellige ting. IGEN bestemte steder bare hjemme men ja… so long… jeg er kun 16 going on 17! Dejligt at læse andre have samme tænker som en selv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Linedansen

      Dejligt st du føler du kan spejle dig i mit indlæg, det er altid rart når andre sætter ord på følelser man måske tror man er alene med.
      God dag til dig Laura 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maj-Britt

    Tak for at sætte ord på det.
    Jeg er lungetransplanteret på 8 år og kan også tænke “når jeg det hele?” og “der kommer til at være fester og hverdag, hvor jeg ikke er med”

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Linedansen

      Det var så lidt ❤️
      Ja det er næsten umuligt, at lade være og skænke det en tanke. Og en ambivalent følelse, fordi vi selvfølgelig er enormt heldige med det organ vi har modtaget, men samtidig ikke heldige at vi havde brug for det til at starte på.
      Mange tanker til dig og din familie, håber dig og dine ‘nye’ lunger har det godt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Here for a good time, not a long time.